Om Rema 1000

REMA 1000 Danmark er en landsdækkende discountkæde med fokus på kvalitet til lave priser. I april 1994 åbnede de to første REMA 1000 butikker i Danmark. Siden er det blevet til mange butiksåbninger, og i dag råder REMA 1000 over flere end 350 butikker i Danmark – alle butikker er drevet efter en franchisemodel med selvstændige, lokale købmænd i spidsen for den enkelte butik. REMA 1000 er i Danmark meget mere end blot en masse varenumre. I REMA 1000 arbejder vi med mennesker – både bagved og foran kasselinjen – det betyder meget for os. En indkøbsoplevelse er også et møde mellem mennesker. REMA 1000 skal være symbolet på sund fornuft, folkelighed og dygtighed. Hos os er det ikke flovt at gøre tingene enkelt – det er genialt! Discount betyder hos os evnen til at sælge god kvalitet til lave omkostninger. Det gør vi med effektiv drift og stor varevolumen. Og med et positivt menneskesyn, der betyder, at vi har tillid til hinanden og tillid til, at vi lykkes sammen. REMA 1000 vil være kendt som den mest værdidrevne virksomhed. Derfor arbejder vi hele tiden på at rendyrke vores forretningside og skabe en kultur, hvor kunden er vores øverste chef. Vores værdier styrer, hvad vi gør og definerer, hvem vi er. Vi vil vinde, og vi vil være bedst til det, vi arbejder med. Vores virksomhed skal præges af kolleger, som har stor faglig kompetence og stærke indre værdier. Vores medarbejdere skal være beslutningstagere, og vores arbejdsmiljø skal være præget af sammenhold, respekt og et fælles ønske om succes. Vi er flere end 14.000 kolleger i REMA 1000 Danmark, og det er sammenholdet og vores stærke værdier, der driver os. Blandt REMA 1000s mærkesager i Danmark er kampen mod madspild, reduktion af plastik, fokus på sundhed og udvikling af økologien, blandt andet som medejer af Gram Slot, som er Danmarks største økologiske jordbrug.

  • Salgsassistent – Stensved

    Rema 1000 Meget mere discount!
    • Erhvervspraktik
    • Opslået for 4 uger siden
  • Salgsassistent – Vordingborg

    Rema 1000 Meget mere discount!
    • Erhvervspraktik
    • Opslået for 2 måneder siden