Opslag

Vil du have indblik i, hvad det vil sige at være revisor? Et erhvervspraktik praktikophold hos Aage Maagensen giver dig mulighed for, at finde ud af hvorfor en fremtid som revisor, er noget for dig.

I løbet af din erhvervspraktik, vil du følge en eller flere af vores revisorer. Du vil stifte bekendtskab med mange af de opgaver vi løser for vores kunder. Vores primære opgave er at rådgive vores kunder om alt fra økonomi, skat, budgetter, generationsskifte, drift af virksomheder og landbrug.

I arbejdet som revisor er det altid kunden der er i centrum, og vores job er at vores kunder får den bedst mulige rådgivning, så de kan tage de rigtige beslutninger. Det forventes, at en revisor altid har et stort overblik også i pressede situationer.

Om Aage Maagensen

Aage Maagensen er et statsautoriseret revisionsfirma med kontorer i Maribo, Nakskov og Nykøbing F. Vi lægger stor vægt på vores lokale tilknytning, og servicerer derfor mange kunder på Lolland-Falster og Sydsjælland, men har også kunder i København og Jylland.

Vi er ejet af lokale folk bosiddende på Lolland-Falster og Sydsjælland, men har via vores samarbejdspartnere et godt nationalt og internationalt samarbejde.

Vores kunder omfatter blandt andet handelsvirksomheder, produktionsvirksomheder, liberale erhverv, landbrug, men også boligselskaber, fonde, socialpædagogiske opholdssteder og varmeforsyningsvirksomheder mv.