Opslag

For at komme i betragtning skal der både søges her på siden, og aflevere en ansøgning personlig.

Som erhvervspraktikant som salgsassistent vil du opleve at være noget af det første kunderne møder ude i varehuset. Du kender det sikkert godt – som kunde oplever man hurtigt forskellen på en salgsassistent der er servicemindet og engageret i sit arbejde, og én der ikke er. Det er forskellen der gør, at kunderne kommer igen og igen. Som erhvervspraktikant vil du i føtex opleve vores fællesskab, og at vi har en hverdag med massere af tempo.

Det er en kliché at salgsassistenter blot fylder varer på hylder – for hos os  arbejder vi med områder som kundevejledning, samarbejde, salg, drift og mange andre fede opgaver.

Om føtex

Oplevelsen er en del af kvaliteten I føtex betyder oplevelsen alt. At kunne træde ind i en butik, fyldt med friske varer, hver dag. At kunne spørge en rigtig slagter til råds, når der skal handles fersk kød. Duften af nybagt brød fra bageren og en frugt- og grøntafdeling der både er frisk og farverig og inspirerende. At kunne handle færdigt, altså helt færdigt, så der både er styr på aftensmaden, en god bog, og gummistøvler til børnene. Og, når alt det er sagt, samtidig få meget for pengene. Det er en del af kvaliteten i føtex. Og det er derfor, at vi samarbejder med de bedste leverandører, så vi kan tilbyde de bedste varer og det største udvalg, til faste lave priser, der giver discountbutikkerne kamp til stregen.