Opslag

Vil du have et job, hvor det er fedt at der altid sker noget nyt? Den ene dag er du ved at klargøre en ny stor traktor på vores værksted og den næste dag er du ude og reparere en ødelagt såmaskiner hos en af vores kunder. Du skal være klar til at få olie på fingrene.

I din praktiktid vil du bl.a. være med til at klargøre en ny traktor, reparere en ødelagt gearkasse i en ældre traktor, være med en af vores mekanikere ud hos en kunde, eller være med til en opstart af en ny maskine hos en af kunderne. Vi kan ikke garantere, at det lige nøjagtigt er ovennævnte opgaver, men du vil komme til at prøve noget nyt.

Hvis du synes, at det er et interessant arbejde, og vi tror på at du kan løfte opgaven, så er der også en læreplads som mekaniker hos os. Vil du være en del af noget større og være med til at præge udvikling, hvor der både skal bruges ganske almindeligt værktøj, men også være klar til digitale løsninger, så skal du være landbrugsmaskinmekaniker-lærling hos os.

Om Johs. Mertz A/S

Profil - Johannes Mertz A/S Johannes Mertz startede i 1915 virksomheden af samme navn i Nykøbing F. Senere blev der udvidet med afdelinger i Nakskov, Faxe og Ringsted. I 2016 blev afdelingerne i Nykøbing og Nakskov sammenlagt ved etablering af et nyt værksted og udsalgssted i Maribo. Vi er ca. 65 ansatte, fordelt på afdelingerne i Maribo, Faxe og Ringsted. Landbrug Hos Johs. Mertz A/S er landbruget vores absolut største kundesegment, og vi bestræber os på altid at yde den bedste service. Det gør vi bl.a. ved at have store reservedelslagre, der sikrer hurtig og effektiv levering. Vi råder over 20 servicevogne og kan derfor hurtigt komme frem til kunderne, hvis uheldet er ude. Vores distrikt dækker Lolland-Falster, Møn og Sjælland op til Ringsted, men vi kører gerne længere. Vi har nogle af Danmarks dygtigste mekaniker - vores seneste lærling blev ved et stor stævne udråbt til Danmarks Bedste Lærling i 2020. Hver afdeling har sit eget værksted, hvor veluddannet personale er klar til at servicere de forskellige maskiner - og bringe kunderne hurtigt videre med arbejdet. "Vi holder dansk landbrug kørende"