Opslag

Kom i erhvervspraktik som aktivitetsmedarbejder og giv vores gæster en nærværende oplevelse.

Vores aktivitetsmedarbejdere hjælper og guider vores gæster, når de ønsker at prøve nogle af vores spændende aktiviteter. Især er det vigtigt i denne funktion, at du er vild med børn.
Din opgave bliver at være med til at instruere, klargøre og motivere vores gæster, når de enten skal prøve vores High Jump-trampolin, klatrevæg, bowling, skøjtehal eller nogle af vores andre aktiviteter. Du vil også medvirke til at underholde børnene i vores Monky Tonky Legeland.
Du vil i din erhvervspraktik lære, hvordan du kan være med til at gøre en forskel for den enkelte gæst, og hvordan man giver den bedste serviceoplevelse.

Om Lalandia

Første spadestik til Lalandia blev taget i 1986. Siden dengang har meget ændret sig, og i dag er vi stolte over, at Lalandia i dag giver vores gæster oplevelser i verdensklasse, med aktiviteter der rummer meget mere end et badeland. Lalandia ønsker at give vores gæster den bedste ferie, og derfor er det også vigtigt for os, at alle medarbejdere hver især selv tager ansvar for, at vores gæster oplever den bedste gæstfrihed i verden. Vi ønsker af vores medarbejdere er VÆRTENS bedste VÆRTER. Den bedste VÆRT skal have de bedste kollegaer, og en kollega hos os er en loyal holdspiller der med positivitet og godt humør tager ansvar. Derfor laver vi også mange sociale arrangementer for at styrke fællesskabet, så vores VÆRTER også kan være de gladeste medarbejdere.