Opslag

Bemærk der tilbydes erhvervspraktik i uge 41, 43 og 45. Der tages 1 erhvervspraktikant pr. uge.

Du vil i din erhvervspraktik prøve kræfter med følgende fagområder: Maler, tømrer og elektriker. Du vil opleve, hvordan de tre fagområder er medvirkende til, at Lalandia altid fremstår velholdt, og hvordan vi forebygger og udbedrer nedbrud/skader, således at vores gæster kan få en rigtig god oplevelse.
Din hverdag vil være præget af rutineopgaver, der ofte er forbundet med vedligeholdelse. Derudover vil du helt sikkert også opleve, at vi er nødt til reagere hurtigt og prioritere opgaverne.
Du vil få et kendskab til de tre fagretinger, og dermed få nemmere ved at finde det fag, der interesserer netop dig. Du vil i din praktik lære, hvordan vores malere, tømre og elektrikere er med til at holde Lalandia kørende, og hvordan de bruger deres fag i hverdagen.

Om Lalandia

Første spadestik til Lalandia blev taget i 1986. Siden dengang har meget ændret sig, og i dag er vi stolte over, at Lalandia i dag giver vores gæster oplevelser i verdensklasse, med aktiviteter der rummer meget mere end et badeland. Lalandia ønsker at give vores gæster den bedste ferie, og derfor er det også vigtigt for os, at alle medarbejdere hver især selv tager ansvar for, at vores gæster oplever den bedste gæstfrihed i verden. Vi ønsker af vores medarbejdere er VÆRTENS bedste VÆRTER. Den bedste VÆRT skal have de bedste kollegaer, og en kollega hos os er en loyal holdspiller der med positivitet og godt humør tager ansvar. Derfor laver vi også mange sociale arrangementer for at styrke fællesskabet, så vores VÆRTER også kan være de gladeste medarbejdere.