Opslag

I din erhvervspraktik som kok i vores mange køkkener, vil du opleve, hvad det vil sige at lave mad til mange mennesker, og med vores gæster i centrum. Da vi har flere restauranter, vil der være mulighed for at prøve forskellige aspekter af kokkefaget af. I flere af vores restauranter arbejder vi i åbne køkkener, hvor vi er tæt på gæsterne, og altid er klar til at gå i dialog med gæsterne, f.eks. vejlede om maden og indholdet i retterne.
Du vil få prøvet en masse arbejdsopgaver som f.eks. klargøring af grøntsager til salatbar, opfyldning på buffet`er, pyntning af forretter og desserter, rengøring af køkkenmaskiner m.v.
Hverdagen som kok er travl, og vi garanterer dig at du får svært ved at kede dig, og din erhvervspraktik vil være fyldt med masser af tempo og højt humør.

Om Lalandia

Første spadestik til Lalandia blev taget i 1986. Siden dengang har meget ændret sig, og i dag er vi stolte over, at Lalandia i dag giver vores gæster oplevelser i verdensklasse, med aktiviteter der rummer meget mere end et badeland. Lalandia ønsker at give vores gæster den bedste ferie, og derfor er det også vigtigt for os, at alle medarbejdere hver især selv tager ansvar for, at vores gæster oplever den bedste gæstfrihed i verden. Vi ønsker af vores medarbejdere er VÆRTENS bedste VÆRTER. Den bedste VÆRT skal have de bedste kollegaer, og en kollega hos os er en loyal holdspiller der med positivitet og godt humør tager ansvar. Derfor laver vi også mange sociale arrangementer for at styrke fællesskabet, så vores VÆRTER også kan være de gladeste medarbejdere.