Opslag

Interesserer du dig for naturen og vil du gerne være ude i den friske luft? Kan anlægsgartnerfaget måske være noget for dig?

Som erhvervspraktikant som anlægsgartner hos Park og Vej i Lolland Kommune, vil du være med til at opleve vores mange spændende opgaver.

Du vil være med til at passe vores grønne områder og parker, herunder blomsterbede. Du kommer til at sikre kommunens boldbaner altid er klar til at blive benyttet.

Vi arbejder også i kommunens naturområder og skove hvor du kommer til at lære om beskæring af træer og buske.

Du vil i din praktik opleve et arbejde hvor man altid er ude i den friske luft og hvor man arbejder i et team der hjælper hinanden med løse dagens opgaver.

Park og Vej i Lolland kommune har ca. 35 grønne medarbejdere hvoraf størstedelen er uddannet anlægsgartnere. Derfor vil du, når din erhvervspraktik er ovre, have fået et større kendskab til anlægsgartnerfaget.

Om Lolland Kommune

Hver dag leverer vores 3.500 medarbejdere professionel offentlig service til godt 42.000 borgere. Samtidig forbereder vi os på en fremtid, hvor vi skal finde bedre og billigere måder at løse velfærdsopgaver med fokus på ny teknologi, innovation, forebyggelse og digitalisering. Vores medarbejdere er en vigtig drivkraft i udviklingen, og de udgør rygraden på en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Vi lægger vægt på kompetenceudvikling, nye arbejdsformer og karrieremuligheder for alle ansatte. Vi mener, at vores medarbejderes kompetencer og arbejdsglæde er helt afgørende for, at vi kan skabe de løsninger, der gør Lolland til et godt sted at bo, arbejde og drive virksomhed – nu og i fremtiden.