Opslag

For at komme i betragtning, skal du mindst være 14 år gammel.

Kom og oplev hvordan det er at være smed på Nordic Sugar og hvordan man er med til at vedligeholde en stor fabrik, samt sikre at fabrikken kan producere 12.500 tons roer i  kampagnen.
Som erhvervspraktikant oplever du, hvordan smede arbejder til hverdag og hvad et professionelt arbejdsliv indebærer.
Du kommer til at få beskidte negle, da du skal være med på vores vedligeholdelsesteam, der vedligeholder produktionsudstyr, udskiftning af rør, eftersyn med efterfølgende reparation og mindre ombygninger af produktionsudstyr.
Vi forventer, at du har lyst og mod på at lære. Så vil du være en del af vores dygtige team, skal du søge erhvervspraktikplads hos os.

Sikkerhedssko, hjelm og sikkerhedsvest vil du få udleveret på din første dag. Du skal dog huske tøj der gerne må blive beskidt.

Erhvervspraktikplads som smed kan søges i perioden 1. februar 2021 til 30. maj 2021

Om Nordic Sugar

Nordic Sugar har i mere end 100 år fremstillet sukker til det nordeuropæiske marked. Siden 2009 har vi været en del af den tyskbaserede Nordzucker-koncern. Med en høj kvalitet, innovativ produktudvikling og en effektiv forsyning har vi opnået en position som markedsleder i Norden og Baltikum. Vores produkter anvendes inden for alle grene af fødevareindustrien, og mange af vores specialløsninger udvikler vi i tæt samarbejde med vores kunder. Forbrugerne har glæde af Nordzuckers serie af sukkerspecialiteter, der markedsføres under varemærkerne Dansukker og SweetFamily. Nordzucker producerer omkring 2,5 millioner tons sukker om året på vores fabrikker i Danmark, Sverige, Finland, Litauen, Tyskland, Polen og Slovakiet. Vores produktion bygger på naturlige råvarer, primært sukkerroer, som er dyrket lokalt. Af roerne fremstiller vi ud over sukker et sortiment af energirigt dyrefoder. I alle vores aktiviteter sætter vi dagligt handling bag vores ambition om at være en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig virksomhed: Vi skal være en attraktiv arbejdsplads, en stærk forretningspartner og et aktiv for lokalsamfundet. Nordzucker har 3.200 medarbejdere, hvoraf omkring 1.500 i Norden. Nordic Sugar i Nakskov Sukkerfabrikken i Nakskov er Nordic Sugars største fabrik til fremstilling af hvidt sukker. I produktionssæsonen, kaldet kampagnen, der løber fra midten af september til først i januar, kører sukkerfabrikken i døgndrift syv dage om ugen. Nordic Sugar Nakskov modtager i denne periode tæt på 1,4 mio. tons sukkerroer, der forarbejdes til sukker og foder af høj kvalitet. Under kampagnen modtager fabrikken ca. 600 vognlæs roer seks dage om ugen fra ca. 500 roedyrkere. Nordic Sugar Nakskov har kapacitet til at forarbejde 12.500 tons roer om dagen. Årlig produktion i Danmark (2014/15): 476.000 tons sukker Roebaseret foder: 120.000 tons pulpetter 77.000 tons melasse 132.000 tons HP-Pulp Det sukker, der fremstilles i Nakskov, sælges og leveres til fødevareindustrien. Fabrikken beskæftiger ca. 160 medarbejdere, men under kampagnen slutter ca. 15 kampagnemedarbejdere sig til teamet. De fleste medarbejdere er beskæftiget i produktionen som f.eks. procesoperatører og i ekspeditionen. Altid i topform For hele tiden at opretholde vores høje effektivitetsniveau arbejder vi uden for produktionssæsonen (i mellemkampagnen) intensivt med at efterse og vedligeholde produktionsudstyret, installere nye anlæg og gennemføre andre forbedringsprojekter. Det er også særligt i denne periode, at vores team deltager i uddannelses- og kursusaktiviteter. Lolland-Falster Lufthavn. Der er også færgeforbindelse til Langeland via Tårs-Spodsbjerg.