Opslag

Har du et godt overblik med flair for maskiner? Så er reservedelsekspedient sikkert noget for dig.

Som erhvervspraktikant som reservedelsekspedient, vil du følge en af vores dygtige medarbejdere. Du vil opleve at overblik, god hukommelse og god kundeservice er vores vigtigste redskab.

Vores reservedelsekspedienter har kendskab til reservedele der benyttes i alle maskiner vi sælger, dvs. alle vores landbrugsmaskiner, havetraktorer, motorsave, havemaskiner og meget andet. Vi har i alt over 20.000 varenumre, hvor det er reservedelsekspedienten der er specielisten, og som hjælper både kollegaer og kunder.

Når din erhvervspraktik er ovre vil du have fået et overblik over, hvad der kræves for at blive en dygtig reservedelsekspedient, og hvordan man kan uddanne sig til reservedelsekspedient. En erhvervspraktikplads som reservedelsekspedient hos Karl Mertz A/S er første skridt til en elevplads som reservedelsekspedient.

Bemærk vi tager ikke erhvervspraktikanter i august og september.

Om Karl Mertz A/S

Karl Mertz – vores formål og værdisæt

Formål…
I samarbejde med vores kunder, vil vi sikre arbejdsglæde, hurtig respons og optimal økonomisk effektivitet.

Værdier…
Vi sætter en ære i at være opdateret på den teknologiske udvikling, vi brænder for at formidle vores knowhow, vi er innovative og vi holder aldrig op med at lære.

Passionerede & ansvarlige
Vi er fokuserede på, at vores kunder får en succesoplevelse hos os, dette gennem engagerede medarbejdere og vores brede viden inden for maskiner og tekniske løsninger.

Vi udviser respekt og omtanke for de opgaver, vi påtager os. Samtidig har vi fokus på vores sociale ansvar over for samfundet og miljøet.

Karl Mertz drives i dag af adm. direktør Anders Hansen i samarbejde med 3. generation af efterkommere af Karl Mertz, der består af bestyrelsesformand Morten Mertz - søn af Knud Mertz samt Jesper Mertz - søn af Ernst Mertz.

Vi dækker hele Østdanmark ud fra vores 5 afdelinger med afdelinger i Nakskov, Sakskøbing, Horreby på Falster og Rønnede på Sydsjælland samt Sorø.