Opslag

Vil du være med til at sikre en høj hygiejne og en god rengøringsstandard i vores produktionskøkken, hvor vi laver god mad til mange mennesker i store portioner?
Kunne du også tænke dig at få kendskab til serviceassistentfaget med speciale i virksomhedsservice, så kan du komme i praktik i Fælleskøkkenet.

Du vil i din erhvervspraktik få kendskab til kvalitetsrengøring på et højt niveau, med fokus på kontrolpunkter og høj hygiejne. Du vil derudover også deltage i forplejningsopgaver af forskellig karakter.
Du vil opleve en tempofyldt hverdag, hvor det er svært at kede sig og hvor alle hjælper hinanden.
Når din erhvervspraktik er ovre, vil du have fået et indblik i, hvad det vil sige at arbejde som serviceassistent i et stort køkken, hvor et godt arbejdsmiljø er i fokus.

Om Fælleskøkkenet

I Fælleskøkkenet, i Sakskøbing, er vi 80 medarbejdere og vi producerer dagligt 2500 portioner mad, som pakkes og leveres til ældre borgere i Guldborgsund og Lolland kommune på centre og til kunder i eget hjem. Derudover har Fælleskøkkenet også produktion, pakning og leverance af patientkost til Region Sjælland.
Størstedelen af produktionen er baseret som cook chill med pakning i modificeret atmosfære (MAP), der sikrer lang holdbarhed under kølede forhold.
Vi er vant til at have praktikanter på besøg hos os og er klar til at tage imod dig, hvis du har lyst til at komme i praktik.