Opslag

Som erhvervspraktikant som VVS Montør, vil du følge en af vores dygtige montører. Du vil opleve hvad det vil sige, at arbejde som VVS montør.

Da vi leverer alle de VVS-løsninger, vores kunder har behov for, lige fra den mindre installation hos den private kunder til store komplekse løsninger hos virksomhederne vil du opleve den variation som er dagligdagen for en VVS montør.

Om VVS Mesteren

Firmaet blev grundlagt tilbage i 1953 af Helmer Andersen. Hovedaktiviteterne dengang var smedearbejde, reparation af cykler og skoning af heste. I 1964 overtog sønnen, Eilif Andersen, hvad der dengang hed "Øster Ulslev Smede- og Maskinforretningen." Oprindeligt blev smedien videreført, men senere kom også vvs-arbejde dertil.. I juli 2000 trak Eilif Andersen sig tilbage i en alder af 64 år og overdrog forretningen - nu kaldet VVS Mesteren A/S - til sin søn Lars Andersen, som er gået i kompaniskab med Vagn Pedersen (Vagns VVS A/S) og har dannet aktieselskabet. Fra dags dato råder vi over 5 veluddannede medarbejdere, eget værksted i Øster Ulslev og en døgnservice. Løbende investeringer i virksomheden, gode underleverandører samt vores personlige service gør os til en stærk totalleverandør indenfor VVS & Blik arbejde.